Bodo Möller Chemie køber forretningsområdet Huntsman Advanced Materials af Nortec-Cannon A/S

03.11.2014

Specialkemikalieeksperten Bodo Möller Chemie GmbH udvider distributionen af Huntsman Advanced Materials' produkter i Danmark.

Bodo Möller Kemi Danmark Aps overtager den eksisterende handelsvirksomhed med Huntsman Advanced Materials' produkter fra virksomheden Nortec-Cannon A/S, der har til huse i Humlebæk i Nordsjælland. I denne forbindelse udvider underafdelingen til det tyske hovedkvarter Bodo Möller Chemie GmbH (www.bm-chemie.de) i Offenbach am Main sine eksisterende handelsaktiviteter for Huntsman Advanced Materials på det danske marked. "Virksomhedsopkøbet er endnu et vigtigt skridt i forhold til vores udvidelse i Danmark såvel som for vores samarbejde med Huntsman", sagde Peter Holm, adm. direktør af den danske afdeling i Stenløse.

Bodo Möller Chemie og Huntsman Advanced Materials styrker partnerskabet

I løbet af året har Huntsman Advanced Materials og Bodo Möller Chemie Group allerede styrket deres langvarige partnerskab i Europa og Afrika. I over 30 år har den internationalt aktive specialkemikalievirksomhed solgt formulerede systemer, klæbemidler, komposit- og formstøbningsmaterialer samt harpiks og støbesystemer til elektroniske produkter fremstillet af Huntsman.

Et bindeled mellem producenter og procesindustri

Bodo Möller Chemie opererer med regionale og markedsspecifikke produktserier på verdensplan og på tværs af elleve kontorer som et bindeled mellem producenter af specialkemikalier og forarbejdningsindustrien. Et centralt logistikcenter i Offenbach am Main understøtter kontorer over hele verden – herunder i Sydafrika, Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz – for altid at kunne give kunder skræddersyede og kundetilpassede løsninger som regional distributør af Huntsman Advanced Materials.

Med over 40 års erfaring inden for distribution af specialkemikalier og klæbemidler er Bodo Möller Chemie Group (www.bm-chemie.de, www.bm-chemie.com) den førende handelspartner for velkendte europæiske virksomheder som DOW Automotive Systems, HB Fuller, BASF og Huntsman Advanced Materials. Virksomhedens produktportefølje omfatter kraftige klæbemidler og klæbesystemer, additiver til plastik, coating, gummiprodukter, tekstiler og klæbemidler samt øvrige specialkemikalier. Igennem målrettet konsulentarbejde og lokalspecifik kundeservice tilbyder Bodo Möller Chemie Group sine kunder et produkt og en løsning, der passer til de individuelle krav.

 
 
 

Your contact for Public Relations
Bodo Möller Chemie GmbH
- Public Relations -
Senefelderstraße 176
D-63069 Offenbach/Main
Tel.: +49 (0)69 838326 137
Fax: +49 (0)69 838326 166
presse@bm-chemie.de

Twitter aktivieren